Lyd- og lyssignaler

Nogle situationer på havet kræver, at skibe kan kommunikere med hinanden ved hjælp af lyd-og lyssignaler.

De forskellige lyd-og lyssignaler skal bruges i tåget vejr, i en nødsituation, eller hvis man af andre grunde vil gøre andre skibe opmærksomme på noget. Lær om de forskellige signaler nedenfor - blandt andet ved hjælp af forskellige film.

Manøvre- og advarselssignaler

Skibe skal give signal, hvis de skal foretage bestemte manøvrer, og hvis de skal sejle i bestemte ruter. Det gør man for at advare andre skibe og i det hele taget gøre dem opmærksomme.

Regel 34: Manøvre- og advarselssignaler

1) Advarselssignal:

Et skib, der er i tvivl om, hvordan et andet skib vil manøvrere - og om skibet vil overholde sin vigepligt - kan vise sin tvivl med et advarselssignal. Man afgiver signalet som fem korte toner.

2) Styrbord:

Et maskindrevet skib skal, før det drejer til styrbord, signalere manøvren med én kort tone, hvis der er et andet skib i sigte.

3) Bagbord:

Et maskindrevet skib skal, før det drejer til bagbord, signalere manøvren med to korte toner, hvis der er et andet skib i sigte.

4) Bak:

Et maskindrevet skib skal, før det bakker, signalere manøvren med tre korte toner, hvis der er et andet skib i sigte.

5) Dårligt udsyn:

Hvis et skib nærmer sig en krumning i et løb eller et andet farvand, hvor andre skibe kan være skjult, kan skibet give en lang tone som advarselssignal. Et andet skib, der er på vej ind i en krumning og hører signalet, svarer med det samme signal - en lang tone.

6) Akut fare for sammenstød:

Ved akut fare for sammenstød kan man bruge grønne eller hvide raketter - eller håndblus i samme farver.

Signaler i tåge

Regel 35: Lydsignaler under nedsat sigtbarhed

1) Maskindrevet skib:

Et maskindrevet skib, der gør fart gennem vandet, skal give en lang tone mindst hvert andet minut. Hvis skibet er stoppet, skal det give to lange toner med højst to minutters mellemrum.

2) Andre skibe end maskindrevet:

Andre skibe end maskindrevne skibe skal give en lang og to korte toner med højst 2 minutters mellemrum.

3) Store skibe:

Store skibe over 100 meter for anker skal ringe med skibsklokken i stævnen i fem sekunder hvert minut. Herefter skal gongongen i agterenden af skibet bruges i fem sekunder.

4) Skibe for anker :

Skibe for anker skal ringe med skibsklokken hvert minut i fem sekunder

5) Store skibe på over 100m, der er gået på grund:

Store skibe på over 100 m, der er gået på grund, skal bruge det almindelige ankersignal, og tilføje tre tydelige slag fra klokken lige før og lige efter klokkesignalet, samt 5 sekunders brug af gong-gong som afslutning på signale

6) Et skib der slæber i tåge:

Et skib, der slæber i tåge, skal med højst to minutters mellemrum afgive en lang tone efterfulgt af to korte. Det samme gælder for sejlskibe, skibe med begrænset manøvreevne samt et skib, der ikke er under kommando.

Nødsignaler

Når man er i nød, kan man bruge radio, lyd, lys eller andre visuelle signaler til at fortælle, at man har brug for hjælp.

Se de forskellige signaler nedenfor.

SOS med lyd og lyssignaler

Man kan melde SOS med en hvilken som helst lydgiver eller lyskilde. Signalet består af tre korte, tre lange og tre korte toner eller blink.

Hæve og sænke arme

Hvis man strækker sine arme ud til siden og hæver og sænker dem langsomt, signalerer man nød.

November Charlie

Man kan signalere nød ved at vifte med et flag - November Charlie efter den internationale signalbog.

Kugle og firkant

Et firkantet flag sammen med en kugle betyder nød. Man kan både placere kuglen over og under flaget. Har man ikke en kugle og en firkant, kan man bruge genstande med samme form - f.eks. en skjorte og en spand.

Uafbrudt lydgiver

Man kan signalere nød ved uafbrudt at bruge et tågehorn eller en anden lydgiver.

Raketter, håndblus og røg

Man kan signalere nød ved at affyre røde nødraketter, røde håndblus og orange røgblus.

Opmærksomhedssignaler

Der er flere signaler, man kan bruge til at få andre skibes opmærksomhed - eksempelvis flag, lyd eller lys. Her kan du lære de vigtigste internationale søvejsregler om opmærksomhedssignaler.

Fare for sammenstød. Brug hvide eller grønne raketter

Når der er akut fare for sammenstød

Ved akut fare for sammenstød kan man bruge grønne eller hvide raketter - eller håndblus i samme farver.

F - Foxtrot

Signalet F - Foxtrot betyder: "Jeg er ikke manøvredygtig, sæt jer i forbindelse med mig". Signalet består af to korte, en lang, og en kort tone.

V - Victor

Signalet V - Victor betyder: "Jeg behøver hjælp". Signalet består af tre korte og en lang tone.

W - Whisky

Signalet W - Whisky betyder: "Jeg behøver lægehjælp". Signalet består af en kort og to lange toner.

X - Xray

Signalet X - Xray betyder: "Afbryd jeres forehavende og giv agt på mine signaler". Signalet består af en lang, to korte og en lang tone.

A - Alpha

Signalet A - Alpha betyder: "Jeg har dykker ude. Hold godt klar med langsom fart". Signalet består af en kort og en lang tone.

K - Kilo

Signalet K - Kilo betyder: "Jeg ønsker at komme i forbindelse med Dem". Signalet består af en lang, en kort og en lang tone.

Lyssignaler ved klapbroer

Når du skal passere en oplukkelig bro i Danmark, vil der på broen være lyssignaler, som viser, hvordan broen kan passeres.
Bropassagesignalerne vil afhængig af sejlretningen til broen normalt bestå af to eller tre røde lys lodret over hinanden. To røde lys er signaler til skibe kommende fra nord eller øst. Tre røde lys er signaler til skibe kommende fra syd eller vest.

Bropassagesignalerne anvendes efter følgende retningslinjer:

Et rødt, fast eller blinkende lys: Gennemsejling forbudt.
To eller tre røde, blinkende lys: Broen vil blive åbnet for passage, afvent passagesignal.
To eller tre røde, faste lys: Passagesignal. Broen kan passeres.

For broer, hvor samtidig passage af lystfartøjer fra begge retninger er mulig, kan der vises følgende signaler afhængig af sejlretningen til broen:

To røde, faste lys (skibe fra nord eller øst) eller tre røde, faste lys (skibe fra syd eller vest) vist samtidigt: Broen kan passeres på eget ansvar.

Passagesignalerne kan afvige fra ovennævnte. Sejlende bør derfor inden bropassage konsultere en eventuel brobekendtgørelse, Efterretninger for Søfarende, søkort og nautiske publikationer.