Denne artikel er bragt i Bådmagasinet #596.
Det ligger formentlig i bevidstheden, når man sejler ud. En brand på havet er sværere at flygte fra end på land. Derfor bør man tage sine forhåndsregler. Og det er faktisk ikke så kompliceret.
Forberedelse kan mindske den mulige panik ombord. Det handler både om, hvilke remedier man har til at bekæmpe en brand, og hvordan besætningen ombord er briefet, så alle kender deres opgaver ved en pludselig krisesituation.
- Forberedelse er den bedste sikkerhed, man kan have, når man tager ud på havet. Ting kan gå galt. Det kan man ikke altid selv kontrollere. Men man kan tage sine forhåndsregler og på den måde være bedst muligt klædt på til at løse en udfordrende situation, siger Matin Wagner, som er projektleder i Søsportens Sikkerhedsråds kampagnesekretariat, SejlSikkert.
Ifølge Henrik Østrup Sølling, som er brandmand ved Vestsjællands Brandvæsen, bør man som minimum have en brandslukker og et brandtæppe ombord.
- Man skal vide, at tingene er inden for rækkevidde, at udstyret er efterset, at det er i orden, og tingene er på deres faste pladser, siger han.
For at sikre sig, at udstyret er i orden, bør man tjekke det før hver tur, mener han.
- Det er ligesom at tjekke, at der ikke er hul i båden, inden man sejler ud. Enhver ulykke kan indtræffe på den korte tur såvel som på den lange tur, siger Henrik Østrup Sølling.
Emnet er vigtigt at tale med sejlere om, fordi det ikke er noget, man nødvendigvis aktivt tænker over. Sådan lyder det fra Karsten Pennov. Han er SejlSikkert-instruktør og holder blandt andet foredrag om brand ombord på fritidsfartøjer.
- Der er ikke mange bådbrande, så det er ikke noget, som folk har erfaring med. Op til sæsonen tænker folk ikke over det, fordi de skal jo bare ud at sejle, siger han.
Skipperansvar
Det er skippers ansvar, at besætningen ved, hvad de skal gøre, hvis en brand opstår ombord. Derfor bør man tale sammen om, hvad man gør, og hvem som gør hvad.
- Det er godt at vide, hvad man forventer af folk, hvis der sker noget. Så er man hjulpet godt på vej. Ellers kan man pludselig rende rundt som hovedløse høns, hvor ingen rigtig får udrettet noget brugbart. Og så bliver situationen farlig, siger Henrik Østrup Sølling.
Henrik Østrup Sølling har som brandmand været ude til bådbrande. Han oplever, at både som regel er omspændt af flammer, når de kommer ud til situationen. Og besætningen befinder sig i vandet, fordi de er hoppet overbord.
- De fleste mennesker bliver bange, fordi de er på et begrænset område. Hvis man står ved et bål og laver snobrød, og kan man mærke strålevarmen, kan man trække sig tilbage. På en båd er der kun en vis afstand, hvor man kan trække sig tilbage. Det kan godt stresse rigtig meget, siger han.
Når Karsten Pennov holder foredrag om emnet oplever han, at folk bliver opmærksomme på, at det er vigtigt at tage stilling til en mulig krisesituation.
- De bliver opmærksomme på, at det skal man også tage sig af. Det er ikke kun redningsvesten, om der er lys i lanterne eller olie på motoren, siger han.
I forbindelse med SejlSikkerts foredrag om emnet viser Karsten Pennov altid, hvordan man slukker en brand sammen med Henrik Østrup Sølling. Ifølge Karsten Pennov kommer det bag på folk, hvor nemt det er, hvis man ved, hvad man laver.
Det er nemlig vigtigt at vide, hvordan man smartest bekæmper flammerne, hvis der opstår brand ombord.
- Hvis man smider al ens brandslukningsudstyr over flammerne på en gang, er det ikke sikkert, at man får så meget ud af det. Man skal kunne dosere med det. Hvis du spreder det stille og roligt ud over flammerne, får du meget mere ud af det, siger Henrik Østrup Sølling.
Du kan gardere dig
De typiske årsager til brand er ifølge Henrik Østrup Sølling mangelfuldt eftersyn af ledningsnettet, slidte ledninger, dårlig teknisk vedligeholdelse af båden, og så er det ofte rod.
- Når man er på tur, bliver man mere og mere sløset, som dagene går, fordi det hele er dejligt. Og så har man pludselig lunten til en utilsigtet hændelse, siger han.
Karsten Pennov oplever, at nogle fortæller, at de nok lige skal have tjekket det efter en ekstra gang. Det bliver folk bevidst om, når man begynder at tale om det.
- Jeg har set rigtig flotte installationer, hvor der ikke er noget at komme efter. Og så er der nogle, hvor der er et kæmpe bundt ledninger, som ikke er markerede, alle har den samme farve. Det er noget af et arbejde at få lavet om, siger han.
Det gælder ifølge ham særligt i ældre både, medmindre de er blevet renoveret undervejs.
- Sejlråd nummer to er: Hold dit grej i orden. Det handler også om at have styr på brandsikkerheden, og at brandslukningsudstyr virker. Det kræver ikke specielt meget, men det er en vigtig sikkerhedsforanstaltning, siger Martin Wagner.
Det er langt fra alle, som har prøvet at stå nær flammer. Derfor har Henrik Østrup Sølling særligt et råd, som han mener, er vigtigt for sejlere.
- Mit bedste råd er, at man tager et kursus og prøver, hvordan det føles, når man står der og kan mærke varmen og røgen. På den måde får man et indtryk af, hvad man er oppe imod, hvis det skulle ske ude på vandet, siger han.
Fem tips til forebyggelse mod brand ombord
SejlSikkert har her samlet en række råd, som du kan følge, når du forårsklargør din båd. Så er du godt klædt på. Det er nemlig rettidig omhu at have styr på brandbekæmpelse, også selvom der ikke opstår en brand ombord.
Nok udstyr til brandbekæmpelse ombord – Det er vigtigt, at man har nok slukningsudstyr ombord. Det kan være brandtæppe, forstøvere eller mindre brandslukkere, som kan bæres af et barn. Eksempelvis en 112-spray. Det er smart at have forskellige typer af slukningsudstyr med ombord, fordi man aldrig bør forsøge at slukke en oliebrand med vand.
Vedligeholdelse af brandbekæmpelsesudstyr og træning af besætning – Man skal sørge for, at ens brandslukningsudstyr ikke er løbet på dato. Hvis det er, skal det erstattes af nyt. Skipper har ansvaret, for at alle ombord på fartøjet ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand.
Spand i snor – Det er praktisk at have en spand i en snor ombord. Det er en nem måde at få vand ombord til at bekæmpe en brand med.
Blomsterbestøver og danskvand - Ekstra kapacitet til at slukke ilden. Man kan ryste flasken og sætte fingeren på, så det spreder sig mere over ilden, når man bruger det. Det samme gør en blomsterbestøver med vand og lidt sulfo i. Det er et rigtig godt slukningsmiddel, fordi det forstøver vandet, og spreder det bedre over flammerne.
Uldtæppe – Dyp uldtæppet i vand, så kan det bruges til at kvæle ilden. Man skal ikke dyppe det direkte i havet, for hvis man taber det, er det hurtigt væk.
Du kan booke et foredrag om brandbekæmpelse og brandforebyggende indsats her.