Denne artikel er bragt i Bådmagasinet #595 og på Bådmagasinets hjemmeside.
Kender du følelsen af, at du kører bil og pludselig har glemt, hvordan du er kommet fra arbejde og hjem?
Du er helt sikkert ikke den eneste.
Man har gået ruten fra bilen via bådebroen ud til ens fartøj måske hundredevis af gange. Derfor kan man nemt være uopmærksom på det stykke. Man kender jo broen.
- Man bør være særligt opmærksom, når man færdes på bådebroen på vej ned til sit fartøj. Der kan ske uheld, og det er ikke altid selvforskyldt, hvis man falder i vandet, siger Martin Wagner, som er projektleder i SejlSikkert.
I perioden fra begyndelsen af 2021 og frem til udgangen af 2023 blev der registreret 35 druknede i forbindelse med søsportsaktivitet. Otte af de hændelser er sket i havne. I 2024 er to ud af seks druknede i Søsportens Sikkerhedsråds statistik hændelser i havne.
Flere af hændelserne skete i forbindelse med, at personerne bevægede sig fra havnen ud på deres fartøj, hvor de faldt i.
- Bådebroerne kan være ualmindeligt glatte, når der er faldet nedbør, eller vi befinder os i de køligere måneder. Derfor bør man være opmærksom på omgivelserne, selvom man kender havnen, vejen til ens fartøj og er vant til at færdes der, siger Martin Wagner.
Tom Elmer Christensen, som er specialkonsulent vedrørende blandt andet sikkerhed i Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) deler den opfattelse. Han oplyser, at FLID har risikovurderet 140 lystbådehavne i Danmark.
Ifølge ham skal man færdes på en bådebro med almindelig forsigtighed. Han peger på, at også andet end vejret spiller en rolle i forhold til sikker færden på broen.
- Bådebroer kan være glatte afhængig af vejret. Vi har meget regn. Og så er der algevækst. Man er tilbageholdende med, hvordan man bekæmper alger for ikke at skade vandmiljøet. Derfor skal man være opmærksom på, at broerne kan være glatte, siger Tom Elmer Christensen.
Du kan hjælpe dig selv med opmærksomhed og orientering
Allerede før du bevæger dig ud på bådebroen, kan du tage de nødvendige forholdsregler. Ifølge Tom Elmer Christensen er noget så banalt som orientering et godt sted at begynde.
- Man skal være opmærksom på selve broens beskaffenhed og kvalitet. Og så skal man altid orientere sig om redningsudstyr, og hvorvidt der er redningsudstyr, når man går derud. Det kan være, at man skal hjælpe andre eller sig selv op af vandet, siger han.
Derudover er det en god idé at se om bådebroen er ryddet for løse kabler og fortøjninger, så man sikkert kan komme hen til sit fartøj. Specielt på denne årstid, hvor det er oftere mørkt og vejret gør bådebroerne endnu glattere.
- Man kan ikke altid lige se, hvor der er glat. Det skal altid være med den største sikkerhed, når man går om vinteren. Det gælder både vejret og fugt – særligt når det er frostvejr. Man skal altid bemærke det føre, man går i, siger han.
Ifølge Tom Elmer Christensen kan man mærke med det samme, om der er glat på bådebroen. Derfor er det en rigtig god ide at vurdere, om man mener, man kan færdes sikkert på bådebroen omstændighederne taget i betragtning.
- Mange ældre mennesker går ud på bådebroerne. Man skal være tilbageholdende med at gå ud på en glat bro med rollator eller krykker, siger han.
Der er også andre foranstaltninger for øget sikkerhed, man kan tage, når man gå ned over bådebroen mod sit fartøj.
- Man kan overveje at iføre sig sin redningsvest, før man går ud på bådebroen. Redningsvestens funktion er at holde dig oven vande. Det kan også være nødvendigt, når man bevæger sig mellem bil og fartøj. Derudover anbefaler vi, at man har en pandelampe med, hvis man går rundt på havnen, efter solen er gået ned, siger Martin Wagner.
Tom Elmer Christensen oplever ikke, at det er vedligeholdelse af broerne, som er den store sikkerhedsbrist. Både frivillige og havnefogeder er nemlig aktive i vedligeholdelse af havnene.
- Generelt er sikkerheden på de danske lystbådehavne god. Man ser ikke rådne brædder og stolper. Man har i næsten alle lystbådehavne et hold, som mødes en gang om ugen, og så har havnefogeden sørget for, at der er nogle opgaver til dem. En af de ting kan være at skifte brædder, hvis de er ved at rådne eller blive usikre, siger han.
Fem tip til en sikker tur på bådebroen
Du kan som bådejer sørge for, at din badestige kan udløses fra vandet. Hvis man kan få fat i dem på alle både fra vandet, kan man komme op stort set over det hele i havnen. Man kan også med fordel sætte reflekser på badestien, så den er nem at se.
Du kan overveje, hvordan du lægger dine fortøjninger og kabler, når du trækker dem fra dit fartøj henover bådebroen. Tænk over, om andre risikerer at falde over dem og derved ryge i vandet.
Hvis du opdager, at der er steder på havnen, hvor sikkerheden er forringet – det kan være, fordi det er glat, eller der ligger ting og flyder på bådebroen – kan du overveje, om du selv kan gøre noget ved det eller sige det videre til din lokale havnefoged.
Du kan tage redningsvest på, når du går ud på bådebroen. Det øger din sikkerhed, hvis du falder i havnen.
Du kan tage en pandelampe med, hvis du går på bådebroen, efter solen er gået ned. Så kan du bedre se.
Hvis du vil være med til at øge sikkerheden i din havn, kan både du og din lokale havnefoged bestille skilte, som gør opmærksom på, at bådebroen kan være glat. Det gør du ved at sende en mail til info@soesport.dk. På den måde viser du omsorg og ansvar for både din egen og andres sikkerhed.