Denne artikel er bragt i Danske Tursejleres magasin Tursejleren #01 2025.
Man kunne fristes til at tro, at folk falder i vandet i de danske havne i vinterperioden – og på den årstid har sværest ved at komme op.
Søsportens Sikkerhedsråds druknestatistik viser dog, at 75 procent af de druknede i havne forbindelse med søsport de seneste ti år er faldet i vandet i perioden fra marts til oktober.
- Der er væsentlig flere på havnen i sommerhalvåret. Derfor er det ikke overraskende, at de fleste ulykker sker i den periode. Så man skal være ligeså opmærksom, når man færdes på havnene i sommerhalvåret som i vinterhalvåret, siger Martin Wagner, som er projektleder i Søsportens Sikkerhedsråds kampagnesekretariat, SejlSikkert.
Sejlsæsonen skal for alvor til at begynde – og det betyder, at bådene skal i vandet. Her kan det være en rigtig god idé at være opmærksom. Det er nemlig ikke altid ens egen skyld, hvis man falder i havnebassinet.
- Man er typisk mere forsigtig, når himmel og hav står i et. Når vejret er godt, slapper vi måske mere af, fordi vi kender havnen. Men det er en god idé at være forsigtig på bådebroen hele året, siger Martin Wagner.
Det tidlige forårsvejr har indflydelse på bådebroens tilstand
Temperaturerne i marts ligger gennemsnitligt tæt på temperaturerne i december. Det viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). I marts 2024 var gennemsnitstemperaturen 5,2 grader. December 2024 målte 5,1 grader i gennemsnit.
Netop vind og vejr er stadig en faktor, selvom det er ved at lunere. Ifølge Jesper Timler, som er havnefoged på Kastrup Lystbådehavn, er det nedbør, algevækst og stigende vandstand, som kan udfordre sikkerheden.
Kastrup Lystbådehavn har omtrent 920 både liggende. Sammenlignet med andre lystbådehavne i Danmark kan Kastrup Lystbådehavn betragtes som en større af slagsen, lyder det fra Jesper Timler. Og de gør deres for at sørge for sikkerheden frem mod foråret, så den står klar til de sejlere, som skal have deres båd i vandet.
- I løbet af vinteren vedligeholder vi vores træbroer ved at algerense og spule, samt løbende udskiftning af brædder og remme. Derudover sikrer vi, at broerne er farbare, og de er ryddelige. Vi informerer ligeledes om, at broerne kan være glatte i vådt vejr, siger han.
For marts har gennemsnitstemperaturen siden 2011 været 3,7 grader ifølge DMI. Det betyder, at vandet i marts fortsat er koldt. Derfor bør man også klæde sig ordentligt på.
- Selvom man går ned på havnen for at sætte sin båd i vandet, kan der ske uheld. Derfor er det en rigtig god idé at være klædt varmt på, når man skal færdes mellem båd og bro, siger Martin Wagner.
Lystbådehavnene har generelt godt styr på sikkerheden
Tom Elmer Christensen, som er specialkonsulent vedrørende blandt andet sikkerhed i Foreningen for Lystbådehavne i Danmark (FLID), påpeger, at lystbådehavnene har godt styr på sikkerheden.
- Generelt er sikkerheden på de danske lystbådehavne god. Man ser ikke rådne brædder og stolper. Man har i næsten alle lystbådehavne et hold, som mødes en gang om ugen, og så har havnefogeden sørget for, at der er nogle opgaver til dem. En af de ting kan være at skifte brædder, hvis de er ved at rådne eller blive usikre, siger han.
FLID har risikovurderet 140 lystbådehavne i Danmark.
Lystbådehavnene kan da også ifølge Jesper Timler gøre meget for sikkerheden på bådebroerne.
Kastrup Lystbådehavn sikrer eksempelvis, at der er lys på bådebroen ved løbende at udskifte lyskilder. Men der er ting, som brugerne af broen selv bliver nødt til at gøre, hvis sikkerheden skal være i top.
- Man kan være opmærksom på, at broerne kan være glatte, og der kan ligge forhindringer på broerne med risiko for at snuble eller falde. Man kan orientere sig om vind og vejr, samt de lokale forhold. Og så skal man ikke cykle eller løbe på broerne, siger Jesper Timler.
Hvis man oplever en sikkerhedsbrist på en bådebro, skal man ifølge Jesper Timler kontakte havnens personale – enten på havnen, på telefon eller pr. mail.
Generelt mener han, at folk er meget gode til at færdes på bådebroerne. Det er kun få, som bevæger sig rundt på en måde, som er usikker. Men de fleste forventer også, at havnen har styr på deres.
- De fleste forventer, at havnen har styr på sikkerheden, så de kan færdes sikkert og frit, siger han.
Fem tips til sikkerheden på bådebroen
Du kan som bådejer sørge for, at din badestige kan udløses fra vandet. Hvis man kan få fat i dem på alle både fra vandet, kan man komme op stort set over det hele i havnen. Man kan også med fordel sætte reflekser på badestien, så den er nem at se.
Vær opmærk på, hvordan du lægger dine fortøjninger og kabler, når du trækker dem fra dit fartøj henover bådebroen. Tænk over, om andre risikerer at falde over dem og derved ryge i vandet.
Hvis du opdager, at der er steder på havnen, hvor sikkerheden er forringet – det kan være, fordi det er glat, eller der ligger ting og flyder på bådebroen – kan du overveje, om du selv kan gøre noget ved det eller sige det videre til din lokale havnefoged.
Du kan tage redningsvest på, når du går ud på bådebroen. Det øger din sikkerhed, hvis du falder i havnen.
Du kan tage en pandelampe med, hvis du går på bådebroen, efter solen er gået ned. Så kan du bedre se. Og blive set
Hvis du vil være med til at øge sikkerheden i din havn, kan både du og din lokale havnefoged bestille skilte, som gør opmærksom på, at bådebroen kan være glat. Det gør du ved at sende en mail til info@soesport.dk. På den måde viser du omsorg og ansvar for både din egen og andres sikkerhed.