Denne artikel er bragt i magasinet Havkajak.
Godt sømandsskab defineres af Søfartsstyrelsen som gode, sikre løsninger for en sejlads eller aktivitet til søs. Det vil sige, at alle deler ansvaret for sikkerheden til søs.
Den sikre sejlads guider Søsportens Sikkerhedsråd dig til i sejladsvejledningen. Den giver blandt andet et overblik over de væsentlige sømærkerne og vigeregler.
- Sejladsvejledningen er et godt værktøj for alle søsportsudøvere. Den er god at have med ombord, for den kan både bruges som en lille quiz, hvis man er på langtur og ligger i lejr eller man kan tage den frem, hvis man møder en afmærkning, man er i tvivl om, hvad betyder, siger Martin Wagner, som er projektleder i Søsportens Sikkerhedsråds kampagnesekretariat, SejlSikkert.
De grønne og røde bøjer på havet
Når man som havkajakroer færdes på havet, vil man støde på blandt andet grønne og røde bøjer. De grønne bøjer er trekantede eller kegleformede. De røde bøjer er firkantede eller cylinderformede. De grønne bøjer er styrbordsafmærkning, og de røde bøjer er bagbordsafmærkning. De markerer sejladsruter for både større og mindre skibe.
Derfor bør mindre fartøjer, som ikke stikker dybt – heriblandt havkajakker – holde sig ude af sejladsruterne. Det vil sige, at man skal undgå at opholde sig mellem de røde og grønne bøjer. På den måde undgår man som havkajak at forstyrre skibstrafikken, som sejler gennem dansk farvand.
Dermed sikrer man også sin egen sikkerhed – for de store skibe holder sig i sejlrenderne. Der kan de nemlig ikke støde på grund.
- Man kan gøre meget for sin egen sikkerhed i de danske farvande, når man holder sig på den rigtige side af bøjerne. De er indikatorerne for områder med trafik, og skibene i ruterne kan ikke altid flytte sig, siger Martin Wagner.
- En havkajak har væsentligt bedre manøvreevne. Det kan også være svært for de store skibe at se en havkajak, hvis den sejler i de ruter, de større skibe bruger.
Man kan tænke på afmærkningen som en vej på land. Man kører i højre side af vejen. Og de røde og grønne bøjer markerer hver side af vejen.
Nogle steder vil der være en afmærkning med lodrette hvide og røde striber samt en kugle på toppen. Det er en midtfarvandsafmærkning, som er til for at markere midten af sejlrenden. Det svarer til midterstriben på vejen.
Vigereglernes hovedprincip
Den stærke viger for den svage. Sådan lyder vigereglernes hovedprincip. Men det kan forstås på mere end en måde. For hvem er den stærkeste?
Ifølge Søvejsreglerne er den stærkeste det fartøj, som har de bedste forudsætninger for at gå af vejen under de stedlige betingelser – det vil sige den med bedst manøvremulighed.
Ifølge Søfartsstyrelsen må et fartøj under 20 meter ikke vanskelliggøre passagen for et større skib, som kun kan følge et snævert løb. Dermed kan man sige, at en havkajak kan være det stærke fartøj, hvis den sejler ud i eksempelvis en sejlrende.
Det samme gælder ved havneindløb, hvor en havkajak skal vige for større skibe, som passerer gennem sejlrenden mellem de grønne og røde bøjer.
Krydsning af sejlrenden
Et fartøj må ikke krydse et snævert løb eller farvand, hvis fartøjet gør det vanskeligt for et større fartøj, som kun kan sejle netop dér. Sådan lyder det i Søvejsreglerne Regel 9d.
Dermed skal en havkajak holde tilbage for den trafik, som er nødsaget til at benytte sejlrenderne inden for sømærkerne.
Man kan hjælpe både sig selv og den øvrige skibstrafik på flere måder, hvis man skal krydse en sejlrende. Man bør krydse vinkelret på sejlrenden. Det er den korteste vej over, og det gør dermed opholdet så kort som muligt.
Man kan også sørge for at lægge sig parallelt med sejlrenden, når et større skib passerer. Sådan viser du det store skib, at du ikke har en intention om at sejle ud foran, mens det passerer. Og så er det godt sømandsskab at passere bag om større skibe – og ikke krydse foran.
Man kan klæde sig på til færden på havet med en synlig redningsvest og tøj i farver, som ikke går i et med vind og vejr.
Færdsel forbudt
De danske farvande er åbne og det kan se ud, som om der er plads og ret til at færdes over det hele. Men der er områder, hvor havkajakker ikke må sejle eller opholde sig.
Det gælder eksempelvis skydeområder og midlertidige forbudszoner. Derudover er der særlige regler i Natura 2000-områder, hvor der skal tages hensyn til dyrearter og naturen.
Man skal også holde øje med de gule afmærkninger, som har et kryds i toppen. De kaldes specialafmærkninger og bruges for at vise, at der er specifikke forhold i et område. De kan eksempelvis markere en bane til kapsejlads.
Hvis der står fire specialafmærkninger, som markerer et firkantet område, vil det som udgangspunkt betyde, at det er et område, man skal holde sig ude af.
Det er angivet i opdaterede søkort, hvad de markerer og advarer imod.
På Søfartsstyrelsens hjemmeside under Nautisk information kan man se et kort over navigations- og skydeadvarsler. Der fremgår også de områder, man ikke må færdes i. Advarslerne er angivet med NW – Navigational Warning - på kortet.
Skydeområder opdateres, når der er aktiv skydning. Det er forbudt at befinde sig i skydeområderne, når de er aktive.
Følger du ikke søvejsreglerne eller opholder dig i forbudszoner – også som fører i en havkajak – kan du få en bøde. På Anklagemyndighedens hjemmeside fremgår det, at den første bøde er på 5000 kroner. Ved gentagelse får man en skærpet bøde.