Denne artikel er bragt i Bådmagasinet #600.
Den, der fejler i forberedelsen, forbereder sine fejl. Det er sat på spidsen, men god planlægning er afgørende for en sikker tur.
En af de ting, man bør have styr på, er vejret. Derfor bør man sætte sig ind i, hvad man reelt skal kigge efter.
Det handler nemlig om vejrmodeller og ikke vejrudsigter.
- Hvis man tror, at man er god til at tjekke flere forskellige vejrmodeller, og man så tjekker DMI og FCOO for i morgen, så har man i virkeligheden kun tjekket én vejrmodel – og det er DMI, siger Jacob Mouritzen. Han er vejrvært på TV 2 Vejret, sejler og underviser på sin egen sejlerskole.
Det er nemlig ikke eksempelvis FCOO (Forsvarets Center for Operativ Oceanografi), Windy eller Predict Wind, som laver vejrmodellen.
De videreformidler data fra operatører som ECMWF (European Centre for Medium-Range Weather Forecast), som opererer fra Bruxelles, GFS (Global Forecast System), som opererer fra USA, DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) og YR, der er Norges pendant til DMI.
- Det er mit klare budskab, hver gang jeg taler med folk, som skal have det basale at vide om vejrmodeller, siger Jacob Mouritzen.
Onboard får ligesom FCOO data fra DMI.
Man kan sammenligne FCOO, Windy og så videre med de forskellige fjernsynsproducenter, og så kan man sammenligne kanalerne i fjernsynet med vejrmodeller - eksempelvis DMI, YR eller ECMWF.
Det er altså underordnet, om du har et Samsung eller Panasonic fjernsyn. De viser begge to Danmarks Radio, hvis man vælger, at de skal vise Danmarks Radio.
Modellerne er kanaler og vejrudsigten er den tomme skal, som fjernsynet udgør, når du ikke vælger kanal.
Ved du, om du kigger på den samme vejrmodel?
Et eksempel på, at man ser de forskellige vejrmodeller måske uden at vide det, kan man finde under sejladsudsigten hos FCOO.
I øverste højre hjørne på kortet, når man har valgt vind under ”Korte prognoser”, kan man se, at der står ”Kilde: DMI/HARMONIE/NEA”. Det er altså DMI, der leverer de data.
Det ændrer sig, hvis man vælger at tjekke ”Mellemlange prognoser” samme sted. Så står der pludselig ”Kilde: ECMWF/IFS” – altså ikke DMI.
- Så kigger man pludselig på to forskellige vejrmodeller – måske uden, at man er klar over det. Det lægger man ikke mærke til, medmindre man ved det. Men det er enormt væsentligt, siger Jacob Mouritzen.
Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd mener, at det er centralt for sikkerheden at få sat fokus på, at en vejrudsigt ikke bare er en vejrudsigt. Et øget kendskab til vejrmodellerne gør nemlig sejlerne bedre rustet til at planlægge deres tur.
- Jacob Mouritzens pointe i forhold til at kunne lure, hvornår de forskellige vejrmodeller vises, er meget væsentligt for en sikker sejlads. Og selvom det her med vejrmodeller kan lyde kompliceret, så behøver det ikke være svært, siger Martin Wagner.
Undersøg, om der findes en regional vejrmodel
Det er bedst at tjekke en vejrmodel, som er beregnet til det farvand, du sejler i.
DMI og YR er tæt på og derfor gode i danske farvande. Men de har ulemper, hvis man skal planlægge længere ud i fremtiden.
- Når man skal kigge på vejret fra dag 3 og frem, kan man ikke bruge den danske model eller YR længere. De rækker ikke så langt, fordi de har en meget høj detaljegrad. Det betyder, at der ikke er computerkraft nok til at regne længere frem end det, siger Jacob Mouritzen.
Derfor er Jacob Mouritzens råd, at man tjekker ECMWF, hvis man skal se længere ud i fremtiden. Den er god allround, og den ligger i alle vejrapps – og den har en ret god detaljegrad.
Han mener, at ECMWF er det perfekte kompromis for en god allround vejrmodel.
- Den rigtige vejrmodel er den, som passer rigtig godt til dér, hvor man sejler og for den tidshorisont, man kigger på, siger Jacob Mouritzen.
Hvis man skal sejle inden for 72 timer kan man med fordel tjekke vejrmodel hos DMI – deres vejrmodel kan også ses i Onboard og FCOO - og YR for at sammenligne, fordi de er regionale.
Men der findes ifølge Jacob Mouritzen også en måde, hvor man kan lave en egen-verificering af vejret.
Når han og kollegerne på TV 2 Vejret skal forudse, hvor de kraftige byger, tåge eller vindstød kommer, tjekker de den vejrmodel, som har ret lige nu, og så lægger de vægt på den vejrmodel, når de skal vise vejret for de kommende dage.
Det kan man også selv gøre. Man tjekker, hvilken vejrmodel som passer på virkelighedens vejr, når man kigger ud af vinduet lige nu. Den vejrmodel, som passer bedst på det øjeblikkelige vejr, passer også godt på vejret de kommende dage.