Sideafmærkning bruges til at markere grænserne for sejlløb og sejlrender. De grønne afmærkninger markerer styrbord i indgående retning, mens de røde markerer bagbord.

Styrbords sideafmærkninger

Styrbords sideafmærkning er, ud over at være grøn, ydermere kendetegnet ved at være trekantet eller kegleformet med et grønt refleksbånd.  

I søkortet er styrbords sideafmærkninger massive og har et "G" for grøn. Hvis det er en lysbøje, har den en lille, grøn lyskegle. Symbolet i søkortet minder om det faktiske sømærke. Hvis det er en lysbøje er fyrkarakteren vist nedenfor:

Bagbords sideafmærkninger er kendetegnet ved at være firkantede eller cylinderformede.

I søkortet er bagbords sideafmærkninger ikke udfyldt, og de har et "R" for rød. Hvis det er en lysbøje, har den en lille rød lyskegle. Symbolet i søkortet minder om den faktiske afmærkning. Hvis det er en lysbøje er fyrkarakteren vist nedenfor:

Skillepunktsafmærkninger findes kun få steder i Danmark, og man bruger skillepunktsafmærkning de steder, hvor et hovedløb og et sideløb deler sig. Der findes både styrbords og bagbords skillepunktafmærkning, og de er identiske med den almindelige sideafmærkning, bortset fra at de er tofarvede, røde og grønne. Når du sejler i hovedløbet skal styrbords skillepunktsafmærkning passeres ligesom styrbords sideafmærkning.

Bagbords skillepunktsafmærkning er identisk med den røde bagbords sideafmærkning, bortset fra at skillepunktsafmærkningen er grønt på midten. Topbetegnelsen er en rød cylinder. Refleksbånd er et grønt bånd mellem to røde.

Styrbords skillepunktsafmærkning er identiske med den grønne styrbords sideafmærkning, bortset fra at skillepunktsafmærkningen er rødt på midten. Topbetegnelsen er en grøn kegle. Refleksbånd er et rødt bånd mellem to grønne.

Skillepunktsafmærkningen svarer til almindelige styrbords og bagbords sideafmærkninger i søkortet, bortset fra at styrbords skillepunktsafmærkning har "GRG" for grøn-rød-grøn stående under sig, og bagbords skillepunktsafmærkning har "RGR" for rød-grøn-rød under sig.

Kompasafmærkninger kan ligge enten nord, øst, syd eller vest for en forhindring. Alle kompasafmærkninger har to sorte kegler som topbetegnelse.

Nordmærker

Placeres på nordsiden af en forhindring, og du skal derfor sejle nord om afmærkningen. Mærket har to sorte kegler, som peger opad, det er sort på den øverste del og gul på den nederste, og det har et blåt refleksbånd over et gult bånd. I søkortet kan du bedst kende nordmærker på to kegler, der peger opad, og på bogstaverne "BY", der står for Black-Yellow. Hvis det er en lysbøje har den en lille lyskegle.

Østmærker

Placeres på østsiden af en forhindring, og du skal derfor sejle øst om afmærkningen. Mærket har to sorte kegler, som peger væk fra hinanden, det er sort på den øverste del, gult på midten og sort igen nederst. Det har to blå refleksbånd, og i søkortet kan du bedst kende østmærker på to kegler, der peger væk fra hinanden, og på bogstaverne "BYB", der står for Black-Yellow-Black. Hvis det er en lysbøje har den en lille lyskegle. 

Sydmærker

Placeres på sydsiden af en forhindring, og du skal derfor sejle syd om afmærkningen. Mærket har to sorte kegler, som peger nedad, det er gult på den øverste del og sort på den nederste, og det har et gult refleksbånd over et blåt bånd. I søkortet kan du bedst kende sydmærker på to kegler, der peger nedad, og på bogstaverne "YB", der står for Yellow-Black. Hvis det er en lysbøje har den en lille lyskegle. 

Vestmærker

Placeres på vestsiden af en forhindring, og du skal derfor sejle vest om afmærkningen. Mærket har to sorte kegler, som peger mod hinanden, det er gult på den øverste del, sort på midten og gult igen nederst. Det har to gule refleksbånd, og i søkortet kan du bedst kende vestmærker på to kegler, der peger mod hinanden, og på bogstaverne "YBY", der står for Yellow-Black-Yellow. Hvis det er en lysbøje har den en lille lyskegle. 

Man bruger specialafmærkning til at afmærke områder, som kræver særlig opmærksomhed - som for eksempel ved skydebaner, ved kapsejladser og ved store anlægsarbejder. Bøjens form følger reglerne for sideafmærkning, og det vil sige, at du skal holde cylinderformede bøjer om bagbord, når du sejler i indgående retning, og kegleformede bøjer om styrbord.

Al specialafmærkning er gul, og topbetegnelsen på specialafmærkning er et gult kryds. Når man bruger specialafmærkning ved kapsejladser, har afmærkningen ofte et gult flag som topbetegnelse. Ud over det, har specialafmærkning et gult refleksbånd.

I søkortet kan du bedst kende specialafmærkninger på bogstavet "Y", der henviser til højens farve, Yellow. Hvis bøjen har topbetegnelse kan du også finde den i søkortet, og hvis det er en lysbøje har den en lille lyskegle.

Man bruger midtfarvandsafmærkning til at markere midten i trafiksepareringssystemer og sejlløb, og så kan de også markere begyndelsen af indsejlingen til en havn eller fjord. Midtfarvandsafmærkninger har én rød kugle i toppen, har røde og hvide lodrette striber og et rødt refleksbånd over et hvidt bånd. 

I søkortet kan du kende midtfarvandsafmærkningen på den ene kugle i toppen og på bogstaverne "RW", Red-White, der refererer til bøjens farve. Hvis det er en lysbøje har den en lille lyskegle.

En båker er, ligesom et fyr, en fast afmærkning. Båker kan være opstillet parvis for at vise en bestemt retning eller enkeltvis for at markere et punkt. Når båker er opstillet som par består de af en forbåke og en bagbåke. Sejladsbåker bruges til at afmærke sejladslinjer, som du skal følge igennem et farvand eller ved indsejling til havne.

De optræder i par, hvor den forreste båke er en trekant med opadvendt spids, og den bagerste båke er højere og er en trekant med nedadvendt spids. Farven på båken tilpasses til området, hvor de er placeret, så de er så synlige som muligt. Farverne må ikke være sort og gul. Udover til sejlads, bruges båkelinjer til at afmærke kabler, militære forbudsområder, rørledninger, fredningsområder og gravelinjer.

Bagbåke

I snævre farvande bruges båkelinjer til at vise en sikker vej gennem farvandet. Som føreren af et skib sejler du efter en båkelinje, hvor du holder en kurs, hvor for- og bagbåken er lige over hinanden. Når du ser, at de to næste båker trækker overet, skifter du kurs og følger den nye båkelinje.

Kabelbåker 

Kabelbåker viser, hvor der er er kabler på havbunden.

Bagbåken består af en cirkel over et kvadrat. Cirklen er hvid med rødt centrum, og kvadratet er hvidt med rød kant.

Forbåken består af en hvid cirkel med rødt centrum.

Militære forbudsområder 

Båker, der er afmærker militære forbudsområder, er malet i sorte og gule striber. Bagbåken er trekantet med nedadvendt spids. Forbåkens trekant peger opad.

Rørledninger 

Båker, der markerer rørledninger, er firkantede og gule. For- og bagbåke er ens.

Fredningsområder 

Båker, der markerer frednings- og havneområder, er gule. Både for- og bagbåke er et kryds.

Gravelinjer 

Båker bruges også til at markere gravelinjer. Gravelinjer er kanten af løb, der er udgravet i havbunden. I båkelinjer, der markerer gravelinjer, er både for- og bagbåke et hvidt kryds.