De internationale søvejsregler

I Danmark gælder de internationale søvejsregler fastsat af IMO, samt lokale bestemmelser og regler fastsat af lokale og nationale myndigheder. 

​​Skibe bevæger sig frit over hele kloden. I mange områder på kloden har der langt tilbage i tiden været tæt trafik af skibe. I England begyndte man derfor allerede i slutningen af 1700-tallet at interessere sig for at opstille regler for lanterneføring og regler for sejlads for at undgå, at skibe kolliderede med hinanden.

Dette resulterede i nogle almindelige "regler til forebyggelse af sammenstød på søen” i 1840. Reglerne blev sat i kraft i England i 1846. Blandt de første lande, der fulgte dette engelske initiativ, var Danmark, og efterhånden blev der vedtaget internationale regler for sejlads. ​

 

I dag administreres reglerne i FN’s søfartsorganisation IMO (International Maritime Organization) med hovedsæde i London. Søvejsreglerne og evt. tilføjelser eller rettelser vedtages i IMO som anbefalinger (recommendations) og ratificeres efterfølgende af de enkelte lande.

I Danmark er ”De internationale søvejsregler” sat i kraft ved bekendtgørelser fra Søfartsstyrelsen. Den officielle udgave af søvejsreglerne, benævnt ”De internationale søvejsregler med kommentarer”, udgives af I.C. Weilbach på foranledning Søfartsstyrelsen.

Kommentarerne til reglerne er lige så vigtige som selve reglerne. Kommentarerne er udarbejdet for at tydeliggøre en af og til lidt vanskeligt tilgængelig lovtekst og forklare denne i et let forståeligt sprog. Ligeledes udvider kommentarerne også regelteksten ved at give forklaringer på, hvorledes reglerne skal anvendes i praksis.

Trafiksepareringer

I de internationale søvejsregler, regel 10, er foreskrevet regler for sejlads i trafiksepareringssystemer. ​​

I danske farvande er der adskillige trafiksepareringssystemer, blandt andet i Storebælt, som er et af de mest trafikerede steder i verden.

Trafiksepareringer, dybvandsruter og gennemsejlingsruter er til for at sikre erhvervstrafikken i de danske farvande. Man kan tænke på dem som havets motorveje, hvor trafikken bevæger sig i hver sin retning i hver side af trafiksepareringen. Man må ikke krydse en motorvej på land, men det må man godt til søs. Men hvis man som fritidssejler har behov for at krydse en trafikrute, skal det ske uden for trafiksepareringerne og altid forgå i så vinkelret en skæring som muligt. Man skal dog som udgangspunkt undgå at sejle i zonerne, medmindre det er nødvendigt. Oprettelse af trafiksepareringer og de særlige ruter for erhvervstrafikken er også til gavn for fritidssejlerne, som herved får en indikation af det almindelige sejladsmønster for de større skibe.

Fra broen af et stort skib er det ofte vanskeligt at se en jolle eller et mindre fartøj, som kan risikere at blive sejlet ned, hvis de befinder sig i separerings- eller rutesystemerne. Risikoen for at blive sejlet ned er især til stede under nedsat sigtbarhed. Derfor bør fritidsfartøjer af alle kategorier også for deres egen skyld holde sig væk fra separerings- og rutesystemerne.

 

SÅDAN FUNGERER ET TRAFIKSEPARERINGSSYSTEM

Reglerne for at bruge et trafiksepareringssystem minder om de almindelige færdselsregler på landjorden for kørsel på en vej med fuldt optrukket midterlinje, hvilket vil sige, at følgende gælder i et trafiksepareringssystem til søs:

  • Man skal sejle i den rigtige retning i trafikruten.
  • Små motordrevne skibe under 20 meter i længde eller sejlskibe bør bruge en tilstødende kysttrafikzone, hvis der er etableret en sådan.
  • Små motordrevne skibe under 20 meter i længde eller sejlskibe må ikke vanskeliggøre sikker passage for et skib, der følger en trafikrute.
  • Sejlads over skillelinjer og i skillezoner skal undgås, medmindre man er nødt til at krydse systemet.
  • Undgå at krydse systemet, men hvis man er nødt til det, skal den styrede kurs være vinkelret på systemet. Et sejlskib, der er udstyret med motor, bør gøre brug af motoren for at opfylde reglen.
  • Sejlads nær enderne skal foregå med særlig forsigtighed.
  • Hvis man ikke bruger et trafiksepareringssystem, skal man holde god afstand til systemet.
  • Et skib, der har valgt at bruge et trafiksepareringssystem, skal sejle og må altså ikke ligge stille og lade sig drive med strømmen i en trafikrute.

 

 

Systemerne indtegnet i søkort

De danske trafiksepareringssystemer er beskrevet i sejladsbestemmelser og indtegnet i søkort. Trafikruterne er mærket med styr- og bagbordsideafmærkninger og midtfarvandsafmærkninger. Der er ensretning i trafiksystemerne. Nogle steder i Danmark er der lavet kysttrafikzoner mellem separeringssystemet og land. Når der er en kysttrafikzone, skal fritidsfartøjer og mindre skibe bruge den. Store skibe skal generelt holde sig væk fra kysttrafikzonerne, men kan sejle i dem på vej til og fra havn. 

Regel 9: Snævre løb

1) Når du overhaler til bagbord i et snævert løb, skal du afgive to lange og to korte toner.

Sejlads og overhaling i snævre løb Styrbord

2) Når du overhaler i styrbordssiden, skal du afgive et signal på to lange og én kort tone.

accept af overhaling

3) Hvis kaptajnen på containerskibet vurderer, at overhaling ikke er forsvarligt, svarer han coasteren med mindst fem korte toner