Undgå grundstødninger

 Billedtekst: I værste fald kan grundstødning ende med forlis, men er du forberedt på, hvad du skal gøre, så er de fleste grunds

​Hvis du tilbringer tid til søs, kommer du sikkert til at sejle i ukendt farvand. Det øger risikoen for grundstødning, som hurtigt kan ændre den hyggelige sejltur til en kaotisk situation. Her er gode råd fra SejlSikkert til at undgå grundstødning, og til hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.

Er du uheldig at støde på grund, kan du i de fleste tilfælde ofte komme fri ved egen hjælp eller med hjælp fra forbipasserende både. Den nemmeste og ikke mindst klogeste løsning er naturligvis helt at undgå grundstødningen, og det kræver en god planlægning af turen.

- Det bedste, man kan gøre for at undgå at gå på grund, er at planlægge sejlturen omhyggeligt ved at lægge en rute på dit søkort eller GPS, hvor du er sikker på, at der er vand nok under køleren. Planlæg din rute, så du sejler udenom områder med lavt vand, følg sømærkerne og læg god afstand til hindringer, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd. 

Stol aldrig blindt på elektronikken 

I dag har de fleste fritidssejlere lagt papirsøkortet på hylden og bruger i stedet elektroniske søkort fra private kortproducenter. Fritidssejlerne anvender disse elektroniske søkort i søkortplottere eller i apps på tablets eller mobiltelefoner fra private leverandører. Det har den store fordel, at du via en GPS-funktion hele tiden ved cirka, hvor båden befinder sig. Til gengæld skal du være opmærksom på, at uanset hvor troværdigt det elektroniske søkort ser ud, kan det være, at søkortene ikke er opdaterede. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, hvilket elektronisk søkort man skal vælge, lyder det fra Jes Carstens, funktionsleder i Geodatastyrelsen, der leverer data til en række af de private producenter af elektroniske søkort.

- På Geodatastyrelsens hjemmeside finder du et overblik over de private producenter af elektroniske søkort, som Geodatastyrelsen leverer data til. Det er dog ikke en garanti for, at de udbudte elektroniske søkort på søkortplottere og i apps er helt opdaterede. Jeg vil derfor anbefale, hvis du fx planlægger en tur til Smålandsfarvandet, at du går ind på Geodatastyrelsens hjemmeside og finder oversigten ”Kort for Kort” over søkortrettelser til papirsøkortene over Smålandsfarvandet og derved foretager et tjek af dit elektroniske søkort over samme farvand, siger Jes Carstens og fortsætter:

- Selv hvis din søkortplotter anvender det nyeste søkort, skal du være opmærksom på, at dybder og dybdekurver i søkortet kan være baseret på over 100 år gamle søopmålinger. Noget af det ældste data, vi bruger i Geodatastyrelsen, er tilbage fra 1880’erne, og her bestemte søopmålerne deres position ud fra nærmeste kirke- eller fyrtårn, så der er altså en positionsunøjagtighed, som du skal tage højde for. I farvande, hvor søopmålingerne er af ældre oprindelse, bør du derfor lægge ekstra god afstand til områder med lav dybde. En anden ting, du skal være opmærksom på, er søkortplotterens zoom-funktion. Det kan virke praktisk, men hvis søkortplotteren anvender et søkort, hvis indhold – blandt andet dybder og dybdekurver – er udarbejdet til et målestoksforhold 1:30.000, og du så zoomer ind til 1:2.000, så vil der fx ikke være den fornødne tæthed af dybder, og dybdekurverne vil fremstå generaliserede, dvs. ikke detaljerede nok. Mit bedste råd er derfor, at du ikke skal stole blindt på de elektroniske søkort i søkortplottere og apps, men bruge dem som en god vejledning og huske at ”kigge ud af vinduet” og sejle efter afmærkningen.   

Når du er gået på grund

Sker det alligevel, at båden går på grund, er din opgave som skipper først og fremmest at bevare roen og få overblik over situationen, fortæller Sten Emborg.

- Tjek først, om alle personer ombord er uskadte og har redningsvest på. Dernæst glæder det om at finde ud af, om der er skader på båden. Det er kritisk, hvis der trænger vand ind i båden, og er der hul på brændstoftanken, så der er der risiko for forurening. Når du har dannet dig et overblik, og hvis der ikke er skader, kan du begynde arbejdet med at få båden fri, siger Sten Emborg.

Hvordan det skal foregå, afhænger af mange faktorer. Det kan fx være vindretningen, om det er en sand- eller stengrund, og hvilke skader der er på båden. Er det en blød sandbanke kan du i nogle tilfælde kunne komme fri ved egen hjælp ved at bakke, men i andre situationer er det nødvendigt med assistance fra en anden båd til at trække dig fri.

Sådan gør du, hvis du er stødt på grund

1. Få overblik over situationen

Det første, du skal gøre, er at bevare roen og skabe dig et overblik over situationen.

  • Er nogen kommet til skade?

  • Er der sket skader på båden?

  • Trænger der vand ind? – løft bundplader og tæpper og tjek, om der kommer vand ind.

  • Er der gået hul på brændstoftanke og dermed fare for forurening?

2. Tilkald hjælp

I en nødsituation med personer i livsfare skal du kalde hjælp med det samme ved brug af VHF eller ved at ringe 1-1-2 på mobilen. Det er vigtigt, at du kan oplyse din position. Har du SejlSikkert Alarm appen skal du bruge den røde nødknap, som sender et direkte nødsignal til JRCC (Joint Rescue Coordination Centre ) med din position. Alternativt kan der anvendes nødsignaler som fx røde nødblus.

Heldigvis udvikler de fleste grundstødninger sig ikke til en nødsituation, og har du blot brug for assistance fra andre sejlere, kan du bruge den grønne knap i SejlSikkert Alarm appen. Har du brug for yderligere assistance til at få båden fri af grunden, eller hvis der trænger vand ind i båden, kan du kontakte bjergningsassistance eller Lyngby Radio på VHF Kanal 16. Det er vigtigt, at du kan oplyse din position.

Ved en ikke kritisk grundstødning kan du bruge almindelige opmærksomhedssignaler hvide eller grønne håndblus eller raketter, Pan Pan /Urgency og viften med en tovende.

Vær opmærksom på, at hjælp til bjergning kan koste honorar til bjergeren, og det er derfor en god idé at huske at aftale dette inden accept af bjergningen. Hjælp i en redningsaktion af mandskabet fra de offentlige myndigheder er til gengæld gratis, og det gælder også, hvis du kontakter Dansk SøRedningsSelskab (DSRS) på vagttelefonen på de enkelte stationer eller via JRCC på VHF. Stationerne kan findes på www.dsrs.dk og bør være en del af en sejlers forberedelse til en tur på det blå.

3. Læg en plan for fritagning fra grunden

Hvis der ikke trænger vand ind nogen steder eller på anden måde er fare for besætningen eller miljøet, kan man forsøge at tage båden fri af grunden. Den bedste strategi for at komme fri af grundstødningen afhænger af den enkelte situation.

  • Hvilken vej kom du ind på grunden? – Er det bedst at bakke ud, og i hvilken retning?

  • Er du på en sandbanke eller på en stengrund?

  • Hvad er bådens position?

  • Hvilken vej kommer vinden fra? Kan du ved brug af sejl trække dig fri af grunden?

  • Kan båden lettes for vægt? Tøm vandtanke, flyt bagage/udrustning, besætning eller andet over i en evt. gummibåd.

  • Kan båden krænges? – sæt evt. en person på bommen af en sejlbåd eller hele besætning på hækken for at lette forenden af båden.

  • Kan båden trækkes fri ved at udlægge et anker foran eller bag båden fra en jolle eller med hjælp fra en svømmer med ankeret på en redningskrans? – brug evt. et spil til at trække i ankerlinen.  

Dækker min forsikring skader på båden?

Går du på grund, får båden ofte skader. Normalt dækker en kaskoforsikring de fleste typer af skader på båden inkl. inventar, skrog, motor, ski bsjolle samt redningsflåde eller gummibåd. Hvis vragfjernelse er nødvendigt, dækker en kaskoforsikring sædvanligvis også det. Vær opmærksom på at værdisætte din båd korrekt, så du ikke er underforsikret, og dermed ikke kan få fuld erstatning ved en skade. Sker der forurening ved grundstødningen, dækker kaskoforsikringen sædvanligvis også, når forureningen er pludselig og sker i direkte sammenhæng med grundstødningen. Det er dog altid en god idé jævnligt at tjekke op på din forsikring, så du er sikker på at være dækket godt ind.