Alarmering og redning – hav en livline til land

​Hvis en situation ombord udvikler sig alvorligt, så der er behov for assistance eller redning, er det afgørende at kunne foretage en alarmering. Det gælder om effektivt at kunne kommunikere behovet for hjælp til land.

Mange nødsituationen udvikler sig mere alvorligt end de havde behøvet, fordi den nødstedte ikke var i stand til at gennemføre en alarmering. Det betyder, at ingen på land ved, at der er tale om en nødsituation, og at ingen på land ved hvor nødsituationen udspiller sig. Assistance og redning kom derfor enten for sent eller slet ikke. Du skal selv kunne kalde på hjælp, hvis du får problemer eller kommer i nød. Ofte bliver en redningsaktion sat for sent i gang på grund af forsinket nødmelding.  Når du skal afgive et ønske om assistance elle en nødmelding er det vigtigt at kunne oplyse: 
  • Bådens position – aflæs om muligt GPS position eller anden beskrivelse af din position
  • Hvilken nødsituationen
  • Antal personer om bord 
  • Kendetegn ved båden, farve, type mv.
  • Hvilken hjælp du har brug for ​
Det er vigtigt at understrege, at en nødmelding kun må afsendes når der er fare for menneskeliv. Afgivelse af SOS, MAY DAY, Distress og røde blus samt aktivering af nødsendere må kun ske, når der er fare for menneskelig.
Øvrige kald af assistance skal ske uden brug af nødsignaler. Du må gerne kalde 112 eller Lyngby Radio. Du må også gerne bruge hvide eller grønne lyssignaler til at kalde assistance i f.eks. forbindelse med en grundstødning eller motorstop. På VHF'en kan Pan Pan kaldet bruges til kald af assistance

VHF 

En VHF-radio er den mest sikre forbindelse til land, når du er til søs. Du kan kalde hjælp til Lyngby Radio, selv langt ude på vandet, hvor der ikke er mobildækning. Med en VHF kan du komme i forbindelse med andre skibe og en eventuel redningshelikopter, og redningsfartøjer kan pejle din position. En VHF med DSC afgiver ydermere en nødmelding, som indeholder din position. Så kan redningsfartøjer nemt finde dig uden at spilde kostbar tid. VHF findes både som fastmonterede og som håndholdte. Den håndholdte kan du tage med i en eventuel redningsflåde. Lav et prøveopkald til Lyngby Radio en gang om året for at sikre, at du kan få forbindelse til land. Vis andre ombord, hvordan man laver et nødkald på din radio. 

Andre elektroniske nødsendere

Der findes andre elektroniske nødsendere, der enten ved vandpåvirkning eller tryk på en knap afsender et nødsignal enten via VHF eller via satellit signaler. Disse nødsendere er særligt relevante for langturssejlere eller alene-sejlere.
Læs mere om Epirbs, PLB og AIS-sart her

MOBILTELEFON 

Mobiltelefonen har mange muligheder. Du kan kalde hjælp via 112 –brug gerne 112 app til nødkald, da den medsender din position. 
Mobiltelefonen kan bringe dig i kontakt med pårørende på land og informere om en ændret hjemkomst, så der ikke gives anledning til unødvendig uro og redningsaktioner. 
Flere og flere bruger også mobiltelefonen til at få informationer om vind og vejr fx med Sejl Sikkert-app’en. På havet vil du opleve manglende dækning for mobiltelefonen, så du ikke kan få forbindelse til land. Mobiltelefonen er meget følsom overfor vand. Batteritid er en vigtig faktor i en nødsituation. Lav en opladningsmulighed om bord eller hav en batteribank/reservebatteri med.  Sørg for at købe en vandtæt mobiltelefon eller læg den i en vandtæt pose. Læs mere om Mobiltelefon til søs LINK 

Øvrige nødsignaler:

Det er bedst at afgive nødmelding via VHF eller mobiltelefon. Hvis dette ikke er muligt kan man afgive nødsignaler med lys og lyd. Disse signaler kan også være nyttige til at supplere en nødmelding afgivet med VHF eller Mobil. Ser du et redningsfartøj nærme sig, kan du påkalde dig opmærksomhed med lys eller lydsignaler​

LYS 

Nødraketter 
Håndblus – hvide og røde 
Røgblus 
SOS (· · · – – – · · ·) afsendt med lygte, projektør eller lignende
 

LYD 

Alle former for uafbrudt larm – fx to grydelåg 
SOS (· · · – – – · · ·) afsendt med horn 
Ingen skal drukne i Danmark. Alle skal sejle sikkert. 

Redning

Er der tale om en nødsituation eller et alvorligt behov for assistance går nødmeldingen fra 112 eller Lyngby Radio til Værnsfælles Kommando, VFK (tidligere SOK). Her afgøres det hvilken resurse, der bedst kan klare nødsituationen: Flyvevåbnets helikoptere, Søværnets skibe, Kystredningstjenesten eller andre civile ressourcer.
Afhængig af nødsituationens karakter kan du om muligt forberede redningen og øge dine overlevelseschancer:
  • Tag varmt tøj og redningsvest på ( gerne i mest synlige farver)
  • Hav styr på din position
  • Find lommelygter og andre lyssignaler frem
  • Tag mobiltelefoner (pak vandtæt i pose) og håndholdte VHF frem
  • Hvis en redningsflåde findes ombord så gør den klar

Hvis vandgang er uundgåelig:

  • Undgå at sluge den første mundfuld vand når du hopper i (Brug om muligt stige på båd og hold dig for mund og næse)
  • Hold jer om muligt ved båden (en båd er mere synlig end en person)
  • Hold jer samlet i vandet, hvis I er flere.
  • Undgå unødvendig svømmebevægelser (indtag ”fosterstilling)
  • Brug lys og lydsignaler til at påkalde jer opmærksomhed