GPS og søkort

​​Næsten alle har i dag en GPS om bord. Alle skal ligeledes have et søkort over det område, de sejler i. For at GPS-positioner kan overføres til søkortet, skal man sikre sig, at såvel søkort som GPS bruger det samme geodætiske referencesystem nemlig World Geodetic System (WGS) 1984. Man kan på sin GPS vælge mellem mange forskellige referencesystemer. 

Husk altid at sikre dig, at din GPS er indstillet på det samme geodætiske referencesystem som angivet på søkortet. I Danmark og Nordeuropa bruges referencesystemet WGS-84. Husk at opdatere det elektroniske søkort i din plotter, så du får de seneste rettelser med. Sørg også for at have en robust strømforsyning til din plotter, så den ikke pludselig "går ud" på grund af strømmangel.