Fritidsdykker

​At dykke og opleve verden under havoverfladen er i sig selv en stor oplevelse, men det er ikke uden risiko at bevæge sig under vandet.

Lær at dykke, hold dit grej og din egen fysik i topform og bliv ved med at tænke sikkerhed først, så har du gjort dit til at minimere risikoen for, at det kan gå galt. Det er mere sikkert at dykke i en organiseret sammenhæng f.eks. i en klub end at dykke på egen hånd.

Læs mere om hvordan du dykker sikkert

​​Dykkersikkerhed

Siden 2011 har ca. 20 % af drukneulykkerne været dykkerrelaterede. Indtil 2010 havde der ellers været en periode, hvor der ikke druknede nogen dykkere, men allerede i 2012 var tallet altså oppe på 5 personer. Sten Emborg, der er leder af Søsportens Sikkerhedsråd, uddyber:

Der findes ikke noget entydigt mønster i, hvem der drukner og hvorfor. Det drejer sig om alt fra helt uerfarne til meget erfarne dykkere, og man kan heller ikke sætte fingeren på én særlig fejl, der opstår. Ulykkerne er meget forskellige.