Bølger

​​​Bølger

Bølger dannes ved, at vinden overfører energi til vandet i et område. Bølgernes størrelse er bestemt af vindhastigheden, den tid vinden virker, og den vejlængde vinden har blæst over med uændret retning.

Dønning

Når vinden forsvinder fra området, vil bølgerne bevæge sig videre som det, vi kalder dønning.
Dønning er altså gamle bølger, der kan bevæge sig hundreder af sømil, før de dør. 

Krappe søer

Et fænomen, der er ret almindeligt i vores lavvandede farvande, er krap sø. På lavt vand bliver bølger højere, kortere og stejlere. Krappe søer kan også opstå ved, at bølger bevæger sig mod strømmen. 
Et fænomen, som ikke optræder herhjemme, men som er udpræget, hvor der er kraftige tidevandsstrømme er strømsø, et fænomen der skyldes, at modsatrettede strømme mødes.

Trafikskabte bølger – sådan sejler du​

Nogle sejlere kan få uheldige oplevelser, når de møder bølger fra storskibstrafik og hurtigfærger.
Søsportens Sikkerhedsråd har 3 råd til sejlerne i mødet med bølger fra skibstrafikken:
  1. Hold godt udkig med skibstrafikken omkring dig - både traditionelle skibe og hurtigfærger. Tænk på, at bølger godt kan nå dig flere minutter efter skibets passage. Prøv hvis du kan dreje stævnen op i mod bølgen, så du undgår ubehagelige rullebevægelser i båden ved at få bølgen ind fra siden. Fortæl gerne dine passagerer, at nu kommer der en bølge, så de kan sætte kaffekoppen og holde fast – også på mindre børn.
  2. Når du planlægger dit sommertogt, kan det være en god ide at lægge mærke til, om du passerer skibsruter og hurtigfærgeruter. Hurtigfærgeruterne er markeret i søkortene, men den konkrete, daglige rute kan godt afvige lidt fra markeringen på grund af vejr og øvrig skibstrafik.
  3. Når du ligger for anker, er det godt sømandsskab at sikre, at du har nok vand under kølen på båden. Husk, at alle bølgetoppe efterfølges af ligeså dybe bølgedale. Når du har tilstrækkeligt vand under kølen, undgår du ubehagelige bundberøringer med din båd.