Trafikskabte bølger - sådan sejler du

​3 gode råd:

Sommerferien står lige for døren og mange sejlere bevæger sig udenfor deres hjemområder på sommertogt. Vi tænker måske ikke lige på, at vi kommer i nærheden af skibsruter, vi ikke er vant til. Nogle sejlere kan få uheldige oplevelser, når de møder bølger fra storskibstrafik og hurtigfærger.

Trafik skabte bølger

Søsportens Sikkerhedsråd har 3 råd til sejlerne til mødet med bølger fra skibstrafikken:

  1. Hold godt udkig med skibstrafikken omkring dig - både traditionelle skibe og hurtigfærger. Tænk på, at bølger godt kan nå dig flere minutter efter skibets passage. Prøv hvis du kan dreje stævnen op i mod bølgen, så du undgår ubehagelige rullebevægelser i båden ved at få bølgen ind fra siden. Fortæl gerne dine passagerer, at nu kommer der en bølge, så de kan sætte kaffekoppen og holde fast – også på mindre børn.
  2. Når du planlægger dit sommertogt, kan det være en god ide at lægge mærke til, om du passerer skibsruter og hurtigfærgeruter. Hurtigfærgeruterne er markeret i søkortene, men den konkrete, daglige rute kan godt afvige lidt fra markeringen på grund af vejr og øvrig skibstrafik.
  3. Når du ligger for anker, er det godt sømandsskab at sikre, at du har nok vand under kølen på båden. Husk, at alle bølgetoppe efterfølges af ligeså dybe bølgedale. Når du har tilstrækkeligt vand under kølen, undgår du ubehagelige bundberøringer med din båd.

Du kan mere  om hurtigfærger og deres bølger