Søsportens Sikkerhedsråd fylder 50

​I år er det præcis 50 år siden, at det tidligere Handelsministerium nedsatte Søsportens Sikkerhedsråd d. 27. juli 1967. Rådet havde til opgave "at arbejde for større sikkerhed for menneskeliv til søs i lystfartøjer og mindre både i danske farvande", som det stod beskrevet i det allerførste referat. I dag består rådet af 26 organisationer, og budskabet er det samme, men meget er sket siden.

Vi har været i arkiverne og fundet gamle pjecer, plakater og reklamefilm lige fra rådets spæde start, som bliver postet løbende på SejlSikkerts Facebookside "Sejl Sikkert - Brug Vesten", som er et samarbejde mellem Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden.

Ellers kan du se de samlede film på YouTube.

Søsportens Sikkerhedsråd havde inviteret til reception torsdag d. 7. september, hvor formand for Søsportens Sikkerhedsråd Jan Thorn, direktør for Søfartsstyrelsen  Andreas Nordseth og ikke mindst helikopterlæge Benedict Kjærsgaard holdt tale. 

Neden for ses lidt stemningsbilleder fra dagen. Tak til TrygFonden for den meget fine redningskrans!

Og tak til alle jer, der kom forbi og var med til at gøre det til en spændende og festlig dag.