Opdater din SejlSikkert app

​Det kan være skræmmende at sejle midt ind i en af Forsvarets skydeøvelser. Det er derfor vigtigt, at du opdaterer din SejlSikkert app, så den kan vise farvandsadvarsler og Efterretninger for Søfarende.
Ældre versioner af SejlSikkert app'en viser ikke disse informationer korrekt -  dette gælder både iOs- og Androidudgaverne, da der lige blevet lavet en ændring i databasen med advarsler og efterretninger.
De røde farvandsadvarsler i SejlSikkert app'en advarer dig, så du kan planlægge din tur uden om f.eks. skydeøvelser. De gule efterretninger orienterer dig om andre forhold f.eks slukkede fyr, lukkede broer og andre forhold, der er gode at kende til, inden du sejler ud.

Planlæg din tur med SejlSikkert app'en og kom godt ud og hjem igen fra din sejltur.

Læs mere om app'en, og se hvor du downloader den på www.sejlsikkert.dk​