Førstehjælp ved kuldeskader

​Hårdt vejr og kulde er noget sejlere er vant til, selv om de fleste foretrækker at blive på land, når barometeret står på kuling. Men engang imellem ender vi alligevel i situationer, der kan tage magten fra os, og hvor hurtig førstehjælp kan udgøre forskellen på liv og død ... 

Vinteren er begyndt, og de fleste sejlere har fået båden på land. Det betyder tid tilovers, og hvorfor ikke bruge den tid fornuftigt med et førstehjælpskursus? Førstehjælp giver dig mulighed for at klare forskellige ulykker til søs – og på land – der ellers kan ende galt.

Førstehjælp

En god sejler/skipper er en, der ved noget om godt sømandskab. Til godt sømandsskab hører også, at tage ansvaret på sig og sejle forsvarligt. Men selv en dygtig sejler er ikke herre over vind og vejr, og somme tider er uheldet bare ude. Her er viden om førstehjælp et nyttigt redskab.
I ydersæsonen er underafkøling en faktor, der skal tage med i vurderingen, om hvorvidt der skal sejles eller ej. Underafkøling spænder lige fra, at man ryster og klaprer tænder til bevidstløshed indtræffer. God påklædning, afpasset efter vejret - gerne efter 3-lagsprincippet er den bedste forebyggelse af underafkøling.

Underafkøling

Underafkøling (hypotermi) en risiko der skal tages meget alvorligt, da de første symptomer er at man bliver sløv, og dømmekraften er den første der forsvinder. Hypotermi indtræffer oftest og hurtigst, hvis man falder i vandet, men hypotermi kan også ske i båden eller på land – i koldt vejr med hård vind.
For at regne ud hvor koldt det faktisk er, skal chillfaktoren regnes med. Chillfaktoren er et udtryk for, hvordan temperaturen påvirker huden. Så f.eks. en temperatur på 0°C ændres til -8°C ved 13 m/s.
Du skal sørge for, at dine behov er dækket før du bliver gennemkold. Du kan jo tilbyde at gå ned om læ, og lave noget varmt til hele besætningen. Varm kakao eller suppe kan være det, der gør forskellen på at fryse eller ej. Husk, at kalorieforbruget stiger kraftigt, når kroppen skal bruge energi på at holde sig varm.

Læs mere om kulde og påklædning

Hvad kan du gøre hvis afkølingen er sket?

- Stands varmetabet: Er uheldet sket, er det første at få personen ud af kulden/vandet. Hvis det ikke er muligt at komme inden døre, skal personen beskyttes mod vind og kulde, så godt det kan lade sig gøre. Sørg for at dække hovedet, så der ikke sker yderligere varmetab. Isoler kroppen fra et koldt underlag. Det er vigtigt at holde personen i liggende stilling, hele tiden, også under en redning om muligt, ellers kan det måske udløse hjertestop. Fjern det våde tøj og pak personen ind i varme, tørre tæpper, eller hvad man nu har ved hånden. Læg personen i aflåst sideleje, det holder luftvejene fri.
- Genopvarmning: Er personen ved bevidsthed er en varm kop kakao, the eller andet – uden alkohol, men med sukker – godt, hvis vedkommende er i stand til at drikke. Alkohol er strengt forbudt i den situation.
Ring 112 eller kald Lyngby radio. Følg vejrtrækningen nøje. Hvis personen er bevidstløs, og vejrtrækningen standser eller virker meget langsom/overfladisk, bør du straks begynde med og hjertemassage/ hjerte lungeredning og kunstigt åndedræt i serier af 30 tryk og 2 indblæsninger.
Er uheldet sket, er det vigtigt at vide, at lang tid i/under vand er ikke det samme som at personen er død. Ved nedkøling kan hjernen overleve længere tid uden ilt. Så yd førstehjælp, tilkald hjælp og gå ikke i panik.

De forkerte valg

De fleste kedelige situationer starter oftest med, at der truffet en forkert beslutning. Når man har aftalt, at man skal ud og sejle, ja, så skal man bare ud og sejle. Men det er ingen skam at vælge en plan B, hvis vejret er dårligt. Og plan B kan også være at vælge at blive på land, og spise frokost i sejlklubben.
Vælger du alligevel at sejle ud, er der meget du og din besætning selv kan gøre for at undgå at ende i en livstruende situation. Brug din redningsvest, tag din livline på og pas på, at du og de andre ikke bliver kolde. Kæntrer båden, så bliv ved den. En båd er – alt andet lige – nemmere at få øje på, end en lille person i vandet.
Har du taget et førstehjælpskursus, er du i stand til at vende en livstruende hændelse til en situation, du kan håndtere.