Er der lys i lanternerne?

Kan de andre sejlere og erhvervsskibe se dig på hjemturen?


Det bliver tidligt mørkt her i oktober og det overasker tilsyneladende mange på hjemturen.

Skibsly på motorskib

Det kan være ubehageligt og også farligt at blive overset som sejler, når det bliver mørkt.
Vi ved alle sammen godt, at vi skal tænde vores lanterner når solen går ned.
Men alligevel ser man mange motorbåde, sejlere, og robåde enten uden lys eller med forkert lys 
Gør dig selv den tjeneste at tjekke dine lanterner på vej ud på turen.
De mest almindelige årsager til manglende lys i lanterner er:

  • Dårlige ledningsforbindelser og dæksstik
  • Defekte pærer i lanternerne
  • Manglende strøm på forbrugsbatteriet

Hav evt. et sæt reservelanterner i båden. De ligner ”Nefa-lygter” og fås i de fleste bådbutikker.

I nødstilfælde kan man bruge en hvid lommelygte til at lyse på din egen båd eller sejl eller på den båd der nærmer sig. Det gælder ikke kun om at du kan se de andre både, men også at de skal få øje på dig – især hvis du sejler i en lille båd.
H

vis du er i tvivl om hvilke lanterner din båd skal have kan du læse mere på: www.sejlsikkert.dk