Har du set en usynlig redningsvest?

​​​​​​Alle bruger redningsvest

- 54 % bruger den synlige, mens 46 % bruger den usynlige


Endelig er den her! Bent har opfundet verdens første usynlige redningsvest. Den får dig ikke til at ligne en amatør, og samtidig er den aldrig nogensinde i vejen.


Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFondens nye SejlSikkert-kampagne er skudt i gang under titlen ”Den Usynlige Redningsvest”. Vi vil med et glimt i øjet levere budskabet om, at alle bruger redningsvest – 54 % bruger den synlige, mens 46 % bruger den usynlige.

Målet med kampagnen er at fange fiskernes og sejlernes opmærksomhed og fortælle dem, at det er knap så smart at bruge en usynlig redningsvest – altså ingen redningsvest – når de i stedet kan bruge en synlig.

Omdrejningspunktet i SejlSikkert-kampagnen 2016 var en flaske med "Fiskeføde" - fremstillet af uforberedte sejlere og fiskere. Sammenhængen med dette års kampagne er, at du skal bruge en synlig redningsvest og dermed undgå at ende som fiskeføde. Den nye flaske med fiskeføde indeholder nemlig spor af "Den Usynlige Redningsvest".   ​


Læs mere om "Den Usynlige Redningsvest"​ på www.sejlsikkert.dk​